Intro: sådan læser du et orienteringskort

Flere nyheder

BETA: Velkommen til et nyt website

Velkommen til et overblik over orienteringsløb i Danmark. Sitet du besøger et i åben "beta", og det betyder, at I kan se med, mens vi sætter stumperne sammen. Her fortæller vi mere om planerne.

Vi kan ikke lære dig at løbe orienteringsløb i denne artikel, men vi kan give dig de første og vigtigste redskaber til at læse et orienteringskort rigtigt. Kortene er nemlig superdetaljerede, og så har de en stribe helt specielle signaturer.

Størrelsesforhold - Hvor langt er en centimeter

For at have en fornemmelse af afstandene på kortet skal du altid tjekke størrelsesforholdet som det første. Vi løber næsten altid på kort der er enten 1:4.000 (i byerne) eller 1:10.000 (i skovene).

SPRINTKORT
1:4.000 betyder at 1 cm på kortet er 4.000 centimeter i terrænet. Det er lidt abstrakt, men omregnet til lidt mere overskuelige tal betyder det at:
1 mm på kortet = 4 meter i by-terrænet
1 cm på kortet = 40 meter i by-terrænet
10 cm på kortet = 400 m i by-terrænet

En fodboldbane er altså 2,5 cm lang på kortet og der er plads til både gangstier, hække og hegn.


SKOVKORT
1:10.000 betyder, at 1 cm på kortet er 10.000 centimeter i terrænet. Det er lidt abstrakt, men omregnet til lidt mere overskuelige tal betyder det at:
1 mm på kortet = 10 meter i skoven
1 cm på kortet = 100 meter i skoven
10 cm på kortet = 1 km i skoven

Du kan godt møde andre størrelsesforhold, fx. skovkort på 1:7500 eller 1:15.000, men det vil altid være trykt på kortet.

Signaturer: Hvorfor er der forskel på sprintkort og skovkort?

Sprintkort: Overblik over alt fra gader til hække og hegn
Sprintkortene benyttes mest til orienteringsløb i byområder og parker. De er superdetaljerede og medtager hække, hegn, enkeltstående træer, trapper, halvtage, etc. Her er et lille udsnit fra AMOK’s kort over DR-Byen.

Sort/grå: Bygninger og halvtage.
Brun: Asfalt/grus – evt højdekurver.
Gul: Åbne områder med græs eller spredt bevoksning.
Mørkegrøn: Tætte områder (forbudt at løbe i)
Olivengrøn: Haver eller private områder (Forbudt at løbe i)

Vi beskriver signaturforklaringerne i detaljer lidt længere nede, men start med at følge Michael Møller i dette byorienteringsløb på Islands Brygge og se om du kan følge med på kortet, mens Michael bevæger sig gennem byen. Forstør gerne visningen til fuldskærmsvisning så du bedre kan se detaljerne.

De steder du ikke må løbe

I byområder er der nogle områder, man ikke må passere.
– Haver/blomsterbede: Olivengrøn signatur
– Hække (mørkegrønne streger eller områder)
– Impassable hegn: Sort streg med to skrå tværstreger.
– Impassable mure: Sort streg (tyk)
– Forbudte områder: Skraveret med rødt/violet. Typisk vejarbejder, byggepladser, etc.

Regler gælder både for at alle skal være lige i konkurrencen men selvfølgelig især for, at orienteringsløbere ikke skal blive upopulære ved at løbe gennem folks haver, over hegn eller skabe huller i hække, etc.

Skovkort: Fokus på fremkommelighed

1:10.000-kort tegnes mest over skovområder. De er stadig superdetaljerede, men i stedet for de by-mæssige signaturer er der fokus på stier, højdekurver og så kan man se, hvor “tæt” skoven er og dermed regne ud, hvor der er nemmest at løbe igennem.

Nedenfor ser du et eksempel fra Kongelunden, hvor der i nogle områder er meget tæt bevoksning og et fint-masket netværk af grøfter. Desto mørkere den grønne farve er, desto sværere er det at løbe gennem området.

Følg Michael Møller i videoen nedenfor, hvor han løber i en skov nord for København. Prøv om du kan følge med i vejvalget.

På vej mod post 1 skal du fx lægge mærke til, at han er på vej op af en høj, hvor han skal krydse fem højdekurver. På vej til post 2 laver han en lille fejl, hvor han drejer til venstre lidt for tidligt.

Detaljer om Skovkort-normen

Skovkort har meget mere fokus på at vise skovens gennemløbelighed, højdekurver, grøfter/moser og det store stibillede.

For begyndere er det især vigtigt at kende de fire signaturer for skov. Desto “grønnere” farve – desto mere kan det betale sig at løbe udenom – både fordi det bliver langsommere, men også fordi det bliver sværere at finde vej og holde en retning gennem et svært gennemløbeligt område.

– Let gennemløbeligt (hvid).
– Langsom gennemløbeligt (lysegrøn).
– Svært gennemløbeligt (mellemgrøn)
– Svært gennemtrængeligt (mørkegrøn)

Højdekurver anses for at være noget af det, der er sværest at læse på et kort fordi kurvebilledet ofte er abstrakt at se på.

Heldigvis er der ikke mange højdekurver på Amager – for at sige det mildt. Men kommer man bare lidt uden for København, skal man til at øve sig i at læse højdekurverne og fx. skelne slugter fra udløbere og høje fra lavninger.

Hent foldere med alle signaturene

Alle orienteringskort følger en international standard, som alle følger. Det betyder at alle o-kort i hele verden er stort set ens.

Dansk Orienterings-Forbund har lavet to praktisk foldere i A5-størrelse, som vi anbefaler, at du downloader og printer. Brug dem som godnat-læsning, og så kan du dem snart udenad.

Hent A5-folder med sprintkort-normen her (pdf).
(Kan også læses nedenfor)

Hent A5-folder med skovkort-normen her (pdf)
(Kan også læses nedenfor)

Du kan også få overblikket i artiklen “Guide: Sådan får du styr på alle signaturerne“, men husk, at du slet ikke behøver kende alle signaturerne for at løbe orienteringsløb. Det er